Ronja og vores tanker....

Ja overskriften siger nok det der sker lige nu....VI VENTER..... og holder øje med Ronjas voksende bug.

Der er allerede mange ting at forholde sig til: Skal vi have Ronja scannet eller røngtenfotograferet ? Skal hun herbesvaccineres ? Er det nu det bedste foder hun får ? Hvor skal fødekassen stå ? Går det som det skal ? Får hun passende motion ?......

Ja spørgsmålene er mange - fuldstændig ligesom da vi selv skulle have børn, hvor vi i en periode levede i "tror du" fasen. Der hvor man hele tiden starter en sætning med: "Tror du han er sulten / er træt / har ondt i maven / vil hygge ........

Nu er vi i "tror du" fasen igen - og det lykkedes da meget godt med vores 2 drenge - så mon ikke også det lykkedes med Ronja Smiler.

Vi har i første omgang valgt at Ronja ikke skal scannes / røngtenfotograferes. På en eller anden måde vil det jo mest for vores nysgerrigheds skyld. Om der er hvalpe eller ej, og hvor mange der evt. er, viser sig jo nok alligevel på et tidspunkt. Vi har til gengæld valgt at få Ronja herbesvaccineret, da det kan have betydning for hvalpenes sundhed, størrelse og levedygtighed. Ligeledes var risikoen for abort mindre, hvis Ronja fik denne vaccine. Så den kan vi sætte flueben ved.

Ligeledes sørger vi for at Ronja får sin daglige motion (2-4 km), så længe hun ikke virker besværet af det. Hun er måske lidt mere træt end normalt, når vi kommer hjem, men humøret er i top - og rådyrene kan da stadig få en eller to beskeder med på vejen, når de løber henover marken. Halen er løftet, og snuden i jorden - så alt er som det plejer.

Vi er lige skiftet til hvalpefoder, efter anbefaling fra dyrlægen- så også her kan vi sætte flueben. I aften skal der hentes fødekasse, så også det kommer på plads.

Så alt i alt synes vi, at vi har styr på det..........så håber vi bare det hele kommer til at gå som det skal - ellers må vi jo trække i et par livlinerWaou.

 

  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •