Hvalpene sammen.

På denne side vil I kunne følge hvalpene, når de er sammen. Der vil være billeder, samt noget tekst om hvordan det går - og hvad vi laver med hvalpene.

Vil I se noget om den enkelte hvalp får de hver deres side, hvor man kan også kan se billeder af hvalpene enkeltvis.

Se ligeledes de små videoklip under fanen med samme navn.

Vi beklager at nogle af billederne vender forkert. Vi kan simpelt hen ikke finde ud af at vende dem.

Hvalpene er nu 6 uger (20/4). De bruger mest tid på at lege, undersøge, opleve, prøve grænser af overfor hinanden m.m. Vi forsøger at præsentere dem for nye ting hver dag, så de bliver vant til så meget forskelligt som muligt.

Hvalpene går frit i vores køkken/alrum, stue og  bryggers. De er en stor del af vores hverdag, og når vi er hjemme kommer de ud hver gang de har sovet. Langt de fleste gange får de tisset m.m. Udenfor, så vores køkkenrulle og avisforbrug er faldet drastisk indenfor den seneste uge. 

Hvalpene er nu 7 uger. De elsker at komme ud, og er så småt begyndt at gå hen til døren når de skal tisse. Om natten beder de om at komme ud, når de er trængende. De har mødt børn i alle aldre, og har både været i brusebad flere gange, har hilst på støvsugeren, har fået børstet tænder flere gange og meget andet. I morgen skal de chippes og vaccineres.